Holder du af kunst?
Regeringen har indført nye regler, der forbedrer virksomheders mulighed for at afskrive køb af
kunst. Reglerne betyder, at det nu er mere attraktivt for virksomheder at købe kunstværker.
Køber en virksomhed f.eks. et maleri til 100.000 kr. af en kunstner, kan virksomheden årligt
afskrive 25 pct. af værdien.
Kunstværker der hænges op
Kunstværker, der hænges op eller opstilles i virksomhedens bygninger, kan afskrives på linje
med afskrivning på virksomhedens driftsmidler. Kunst som en del af bygningen
Kunstnerisk udsmykning, der udføres som en del af virksomhedens bygninger eller nærmeste omgivelser,
kan afskrives efter samme regler som afskrivning af bygninger. Den kunstneriske udsmykning skal være
muret, fastnaglet eller på anden vis gjort fast til bygningen eller dens nærmeste omgivelser. Hvad må man købe af hvem?
Kunstværket skal være et originalt billedkunstnerisk værk. Det vil sige maleri, skulptur, grafik,
fotografisk kunst, installationskunst eller lignende. Grafiske værker skal være fremstillet i
begrænsede oplag, nummererede og signeret af kunstneren. Hvornår kan man afskrive af kunst?Retten til at afskrive består i de indkomstår, hvor den kunstneriske udsmykning eller kunstværket og den blandet bygning, det er en del af, bruges til erhverv. Afskrivningsretten omfatter ikke en- og tofamilieshuse og den del af en blandet bygning, der bruges til beboelse. Hvis den kunstneriske udsmykning eller kunstværket bortskaffes, eller virksomheden ændrer brugen af kunstværket fra kun erhvervsmæssig brug til privat eller blandet brug, anses kunstværket for solgt. Som salgssum bruges den handelsværdi, som kunstværket har på tidspunktet for bortskaffelsen eller overgang til anden anvendelse. Det samme gælder, hvis kunstværket fjernes fra den erhvervsmæssigt benyttede bygning. SKAT kan i tvivlstilfælde indhente en udtalelse fra Akademiraadet om, hvorvidt en udsmykning kan kvalificeres som kunst. Flere fordele for virksomhederDe nye regler giver virksomhederne en række fordele og muligheder, der kan have positiv signalværdi over for medarbejdere og omverdenen:
Find flere brochurer om nye skattefordele på kulturområdet på www.kum.dk. |