Velkommen til virtuel atelierbesøg.
Viewing entries in
portrait
“Es gibt so viele Gesichter” er en linie forfatteren Rainer Maria Rilke har skrevet.
Malerierne jeg viser her, er ikke portrætter.
Et portræt er malet , tegnet eller på anden vis billedgjort efter en konkret person.
Mine ansigtsbilleder er pure opspind. Når jeg maler dem har jeg fokus på en bestem følelsestilstand. Jeg vil udtrykke vred og frygt, glæde og håb, eftertænksomhed og tvivl.
Jeg maler dem med gouache på papir og med olie på lærred.
Inspirationen kommer fra mit liv som storbymennesker, fra møder med de fremmede, fra litteraturen og poesien.
Rainer Maria Rilke (1875- 1926)
Es giebt eine Menge Menschen, aber noch viel mehr Gesichter, denn jeder hat mehrere. Da sind Leute, die tragen ein Gesicht jahrelang, natürlich nutzt es sich ab, es wird schmutzig, es bricht in den Falten, es weitet sich aus wie Handschuhe, die man auf der Reise getragen hat. Das sind sparsame, einfache Leute; sie wechseln es nicht, sie lassen es nicht einmal reinigen. Es sei gut genug, behaupten sie, und wer kann ihnen das Gegenteil nachweisen? Nun fragt es sich freilich, da sie mehrere Gesichter haben, was tun sie mit den andern? Sie heben sie auf. Ihre Kinder sollen sie tragen. Aber es kommt auch vor, daß ihre Hunde damit ausgehen. Weshalb auch nicht? Gesicht ist Gesicht.
Jeg deltager i en gruppeudstilling med følgende kunstner:
Johnny Erbs
Ellen A. Roesgaard
Vibeke Gøtzsche
Annette Kampmann Ilfeldt
Alle er velkommen til ferniseringen på lørdag den 7. september kl. 14-17 i Hvidbjerg på Thyholm.
Kunstforeningen på Gentofte Rådhus har spurgt, om jeg vil lave en udstilling hos dem.
Jeg har valgt gouaches, oliemalerier og silketryk, en blanding af de materialer og motiver jeg har arbejdet med de sidste tre år.
Gouaches er malerier med narrative motiver. Materialet er enten sort pap, taget ud fra et gammelt fotoalbum eller hvidt Steinpapier.
Oliemalerier stammer fra en serie jeg kalder “Never ending story” og er blevet til imens jeg lyttede til “Tusind og en nat”, der først for nogle år siden er oversat fra arabisk til dansk af en kvinde der bor på Amager.
Den digitale silketryk er i forskellige formater med motiver fra mine artmoney. Nogle er spændt op på bomuldslærred, andre hænger langs væggen med magnetrammer foroven og forneden.
I 2015 har Yann Arthus-Bertrand offentliggjort filmen HUMAN med hjælp af miljøorganisationen GoodPlanet. Den er frit tilgængelig på Youtube. Flere tusind mennesker fra alle verdensdele er blevet spurgt om deres erfaringer med krig, kærlighed, fattigdom og glæde. En tredje del er kommet med på det store lærred, hvor de sidder lige foran kamerat, som om de taler direkte til dig. De griner og de græder, de skælder ud og er fortvilet. De deler deres livs mørke og lyse sider med dig.
Viljen til at leve og modet til at tage kampen for et værdigt liv gør størrst indtryk på mig.
Jeg er så grebet af det, at jeg har besluttet at arbejde med disse portrætter. Først lytter jeg til de mennesker. Så tegner jeg dem udefra skærmen. Derefter arbejder jeg videre med hver portræt. På den måde træder jeg i dialog med dem. Refleksionen over deres og mit eget liv er uundgåeligt. Selvom Leonard fra USA, Yu-Qian fra Kina, Kaye fra Thailand, Walid fra Frankrig og alle de andre taler om dels barske oplevelser virker det livsbekræftende og opløftende på mig, når jeg lytter til dem og når jeg ser dem direktt i øjnene..
30 af disse portrætter har jeg samlet til et billede. Jeg har netop valgt 30, fordi FNs erklæring om menneskerettigheder der blev underskrevet af 48 lande for 70 år siden, omfatter 30 grundregler for menneskelig liv vi tilstræber. Lige nu er billedet til indramning og værket kan ses her i weekenden i atelieret. Min plan er at sende det ind til Open Call portrætudstillingen, der finder sted hver andet år I Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg.
Das Gesicht ist einer der zentralen Motive in meinen Bildern, nicht zuletzt in meiner neuen Serie FACE TO FACE. Ich bin fasziniert von den zahlreichen Möglichkeiten der Kommunikation eines Gesichtes. Die mittlerweile umfangreiche Schar der Emojis bezeugen anschaulich die vielfältigen und informativen Inhalte eines mimischen Ausdruckes. Und nicht von ungefähr trägt dieses Medium, indem sich Millionen von Menschen tagtäglich etwas mitteilen, GESICHTSBUCH. In diesen frontalen Gesichtern auf meinen Bildern, in dem der Betrachter direkt in die Augen von Jemand schaut, bieten möglicherweise eine Angriffsfläche von Reflektion. Wir spiegeln uns in den Augen der Anderen. Wir erkennen nicht nur unseren Gegenüber, wir versuchen nicht nur ihn ein- (ab-) zuschätzen, ober dieser Jemand uns etwas Gutes oder Böses will, wir wollen auch etwas, und bei den Einen oder Anderen, vor allem über uns selbst erfahren. Wenn wir Glück haben, entsteht bei dieser Gesichtscodierung, bei diesem Sich in die Augen schauen, ein Dialog. Ungeachtet wie jene Dialoge verlaufen, sind sie wichtig für unsere Existenz als Menschen. "Schau mir in die Augen...." ist eine viel gebrauchte Replik in der Musik und in der Filmkunst. In einer von Angesicht zu Angesicht Situationen kann man schlecht ausweichen. Nicht nur zwischen Betrachter und Bild entsteht ein Dialog, auch in den Motiven fließen sich gegenüber befindliche Figuren ein. Ich benutze dabei die Symmetrie, was oft als gering geschätztes Gestaltungsmittel angesehen wird, zu unrecht, wenn man mich fragt. Aber darauf gehe ich ein anderes Mal näher ein.
