Gimsinghoved 1, i Struer, taster jeg ind i min GPS, da jeg sidder i bilen med 4 ny indrammede malerier.
På adressen ligger et kultursted som i gamle dage var et proprietærgård. Jeg er nød til at slå ordet PROPRIETÆRGÅRD op i dansk/tysk ordbog og læser GUTSBESITZER-HOF. Allerede der er dagen en god dag, fordi mit dansk ordforåd er vokset.
Gimsinghoved ligger 100 km fra mit atelier og imens jeg kører, husker jeg på det jeg har læst om stedet. Første gang skirves om Gimsinghoved i 1638 af Gimsingpræsten. Stedet er en landsby der tæller i 1787 (200år før jeg føder min datter i Leipzig), fem gårde og 28 beboer.
Gimsinghoved ejes af flere storbønder gennem tiderne og den sidste var Ivar Lundgaard (1884-1969) der er mest kendt for iværksætteri i slagteribranchen. Lundgaard handlede med tyskere, englændere og italiener indtil hans død.
Fra 1970erne af får Gimsinghoved en ny identitet. Nu er kulturen der sætter præg på stedet med koncerter, skulpturer i haven og kunstudstillinger. En af dem er den årlige censurerede efterårsudstilling som Kunstforeningen Limfjorden organiserer.. Jeg søger ind med fire værker fra serien: “Fragile fragmenter”.
Censorerne Esben Hanefeldt, Kirsten Klein og Jens. Chr. Jensen vurderer i weekenden.
To ud af fire værker fra serie “Fragile Fragmenter”