Et uddrag fra mine tekster “Det værste og det bedste”
Det værste var at møde ulven i fåreklæder. At møde din udstråling, dit smil og min sprudlende forelskelse. Nu kunne jeg komme hjem og føle mig hel og sikker i familiens skød. Du var min anker, min redning. Indtil du besluttede dig for at løsne dig fra havbunden af min sjæl og tro. Indtil du forlod faderskabets sti for din egen latterlig fortvivelse. At du aldrig sagde undskyld, selv da jeg konfronterede dig, at du bare gik i tavshed, det er det værste.
Det bedste er når det gule hav må gro på græsset ustyrligt og konsekvent. Med en barnlig undren vidner jeg forvandlingen fra solfarvet til sneklædt tæppe midt i maj.
