Jo, det er da vist nogen der gør i vor digitale tidsalder med sine smarte værktøjer, skærme og tidsbesparende instrumenter.
Men det er også lige dér jeg ser potentiale af en ægte, fysiske kalender.
Fødselsdagene, aftalen med veninden, navnet på en date, familiebesøg, biografturen m.m. finder vej til dagens rubrikkerne i kalenderdagene.
Skrevet i hånden, imens vi lige husker det.
Imens vi stopper op fra hverdagens sysler.
I forbigåen falder blikket på billedet i kalenderen.
Hver måned har et nyt motiv.
Farvene sætter sig på nethinden. Figurerne taler til mig.
Hvad ser jeg i dem? Hvad minder de mig om?
At være i det, at fornemme, sætte ord på og forblive analog uden at skulle ‚Synes om‘.
Tankerne flyver. Følelserne får plads.
