Det er mig en fornøjelse at invitere til Påskeudstillingen i Thisted hos
lørdag den 19. april og søndag den 20 april
Jeg tager mit maler- og tegnegrej med til Thisted og vi etablerer et arbejdende værksted.
Det foregår i galleri lokaler hos glarmesteren på adressen: Bjørnevej 6, 7700 Thisted.
Velkommen at se mig over skulderen, når jeg arbejder med mine malerier. Jeg maler både vandbaseret med gouache og med oliemaling. Til arbejdende værksted har jeg det særlige kalkstenspapir med. Der er plads til samtale og jeg glæder mig til at møde det kunstinteresserde publikum i THY. Glas Gjerulff sørger for et lille traktement.
Malerierne i Påskeudstillingen er til salg. Både olie på lærred og gouache, figurativ og abstrakt er med i udstillingen. Vi viser mine papirklip som aldrig før har været udstillet. Ligeledes har motiverne på sort lærred premiere i Thisted. Jeg kalder dem: mine galaktiske billeder.