Viewing entries tagged
poesi

Comment

UDDRAG

Et uddrag fra mine tekster “Det værste og det bedste”

Det værste var at møde ulven i fåreklæder. At møde din udstråling, dit smil og min sprudlende forelskelse. Nu kunne jeg komme hjem og føle mig hel og sikker i familiens skød. Du var min anker, min redning. Indtil du besluttede dig for at løsne dig fra havbunden af min sjæl og tro. Indtil du forlod faderskabets sti for din egen latterlig fortvivelse. At du aldrig sagde undskyld, selv da jeg konfronterede dig, at du bare gik i tavshed, det er det værste.


Det bedste er når det gule hav må gro på græsset ustyrligt og konsekvent. Med en barnlig undren vidner jeg forvandlingen fra solfarvet til sneklædt tæppe midt i maj.

Comment

Texter til ny kunstkalender 2026

Comment

Texter til ny kunstkalender 2026

Jeg skriver på nye tekster til kalenderen 2026. Den indeholder 12 billeder og en kort tekst som det har været tilfældet i 2024.

Temaet til teksterne er: “Det Værste og det bedste”, frit efter Søren Ulrich Thomsen. Digtet udkom 2002 og Thomsen har ladet sig inspirere af Charles Bukowski med hans “the worst and the best” fra 70erne.

Her kommer et uddrag fra min kalender 2024:

Det Bedste er når jeg lytter til Moldauens rislen der bliver til en kraftfuld strøm. Når jeg mindes om dengang jeg sad i syvende klasse og skulle introduceres til endnu et stykke klassisk musik. Dengang jeg ikke var forberedt på, at noget vil komme og løfte mig op på musikkens bølger og sus. Dengang da porten til sjælen stod på klem og jeg ubevidst forstod, her er vejen til skønhed, trøst og et sprog jeg ville kunne bruge.

Dengang jeg opsøgte byens eneste pladebutik og spurgte efter Smetanas komposition og jeg rakte mine lommepenge over disken for min første LP – det er det bedste.

Comment

Bagvedheden

Comment

Bagvedheden

Oliemaleriet “Det der drager” er inspireret af digtet “Bagvedheden” som Bent Lumholt har skrevet.

BAGVEDHEDENtext.jpg

Comment