Hvad udgør en god fernisering?
Hvornår er en udstilling et succes?
Hvordan definerer vi succes?
Er det besøgstal af gæster?
Er det hvor mange værker bliver solgt og til hvilken pris?
Er det hvilke drikkevarer der stilles frem og hvad kan man som gæst få ned i maven?
Er det samtalerne på kryds og tværs - også dem der slet ikke handler om værker i udstillingen eller kunst i almindelighed?

Jeg vil gerne komme med nogle tanker der kunne nærme sig et svar.

Vi, det er Niels Otto Degn og Tove Bak som har Galleri 2132 i Nykøbing på Mors, Pernille Greve, Susanne Butcher og undertegnede som er deltagende kunstner inviterer til åbning af udstillingen "Drømmen om Artmoney".

Det var i lørdags den 16. august kl. 11-13.

Gæsterne kommer, ikke talrige, men sådan at vi kan være i galleriet og se kunst på væggen og podier. Niels Otto byder velkommen. Jeg holder en kort intro. En gæst stiller spørgsmål og få svar. Vi tager vand og saft, napper en chokolade - det varsler om en varm sommerdag der kunne ligne de andre ugedage. Samtalen begynder....

Senere på eftermiddagen kommer interne refleksioner.

Dagen derpå kommer spørgsmål fra venner og familien: Har det været en god fernisering?

Vi svarer ja. Det har været en god fernisering. Og hvorfor nu det?

Fordi, en gæst har fundet ny kunst til sit hjem, hvor hun laver en kvindevæg. Fordi vi udveksler telefonnummrer for at fortsætte den gode samtale. Fordi en gæst glæder sin veninde med et maleri fra udstillingen. Fordi vi forbinder os med mennesker der viser interesse. Vi mærker en opløftende stemning i galleriet. Der høres latter og samtaler på engelsk.

En kunstudstilling er et møde mellem mennesker med samme lidenskab for kunst.
Kunsten der bringer os sammen. Kunsten, der aktiverer minder og måske gemte følelser. Tanker dukker op og formuleres. Emotioner frigives og deles med hinanden.

Det er det, der gør os til mennesker med alt det vi indebærer, det er det vi har i fokus, når vi åbner vor udstilling.

Tak til alle, der gør det muligt - at have en god fernisering.

“Drømmen om artmoney” - malerier, stentøj skultur, kunstfotografi, mixed media

16.august til 04. oktober i Galleri 2132

normale åbningstider: onsdag 15-17.30 og lørdag 10.30-13.30

udover extra åbningstider:

  • fredag 15-17.30 i august

  • under Kulturmødet ydere åbent

    Adressen: Majorens Gyde 1, 7900 Nykøbing Mors

Comment