Don't worry be happy

Når mit liv mangler lethed og jeg trænger til opmuntring, gør jeg to ting: lytte til god musik og finde min samling af kalaidiskoper frem.

Jeg kommer i godt humør, når jeg lytter til Bobby Mc Ferrins sang “Don’t worry be happy”. En smuk melodi med et fedt budskab der rækker dybt: Don't worry be happy. In every life we have some trouble. But when you worry you make it double.

Når jeg ser gennem et kaleidoskop glemmer jeg alt omkring mig. WOW. Utallige billeder af mønster folder sig ud foran mit øje. Indeni åbner sig mit hjerte og letheden har en chance. Jeg er begejstret over mangfoldigheden hver gang jeg ryster lidt. Jeg glæder mig over farvernes spil gennem lyset, der falder ind i kaleidoskopen og rammer spejlene. Dette kaleidoskop-kiggeri hjælper mig at finde glæden i momentet og ikke at være så meget bekymret. Tænke hvad der var sket og hvordan mon det bliver. Don't worry be happy.

Lige nu arbejder jeg på kunstkalenderen 2023. Det er netop billeder fra serien ORNAMENTER der kommer i næste års kalender.

Weiß auf Schwarz

Die tägliche Zeichnung hilft mir mit den Herausforderungen dieser Zeit umzugehen. Bewusst arbeite ich mit Ornamenten. Wenn ich diese Motive zeichne, erinnere ich mich an die Schönheit des Lebens. Diese Arbeit spendet nicht nur Trost sondern auch Mut zum Weitermachen.

Nye kaleidoskopbilleder

Siden min barndom var jeg begejstret over legetøjet kaleidoskop. Dengang havde jeg et meget enkelt udgave med små plastikdele. Nu har jeg forskellige eksemplarer, købt i Amsterdam, Krakow, Leipzig, København og Berlin.

Fysikeren fra Scottland David Brester har opdaget kaleidoskopen igen i 1816 efter den var gået i glemmebogen siden Antikken.

Hvad er det der kan holde min begejstring oppe over så mange år? Hvorfor kan jeg blive ved med at glemme tid og sted, når jeg retter mine øjne mod spejlene i røret?

Der er farverne. Kombinationen af dem og hvordan de supplerer hinanden, understøtter eller kongurrerer med hinanden. Så er der mønstrene. Billeder der dannes af linier og former der minder om blade fra træer og blomster. Nogle gange bilder jeg mig ind at jeg ser en figur eller et ansigt. Disse mønster er bygget op symmetrisk. Symmetrien giver en oplevelse af harmoni og orden.

Når jeg nu selv maler symmetriske billeder med penslen og gouache-malingen er der en eneste ting der driver mig. Hvordan kan jeg skabe et billede med en symmetri, altså en vis orden og klare linier uden at det virker for tænkt og for konstrueret? Jeg stiler efter det levende billede, et udtryk der ikke mætter, men tværtimod der drager. Et billede jeg kommer tilbage til igen og igen. Et billede jeg ikke rigtig bliver færdig med, ikke i dag, ikke i morgen heller ikke i næste uge og næste måned.