Jeg har malet nye billeder i format 12x18cm som kaldes A R T M O N E Y.
De er små pengeseddler som kan bruges til at betale med, der hvor de accepteres.
De kan også bruges som kunst på væggen.
A R T M O N E Y har eksisteret som international kunstprojekt i 21 år.. Læs her mere om det:
En A R T M O N E Y koster 200 kr.. Til min webshop kommer du her.
Gimsinghoved 1, i Struer, taster jeg ind i min GPS, da jeg sidder i bilen med 4 ny indrammede malerier.
På adressen ligger et kultursted som i gamle dage var et proprietærgård. Jeg er nød til at slå ordet PROPRIETÆRGÅRD op i dansk/tysk ordbog og læser GUTSBESITZER-HOF. Allerede der er dagen en god dag, fordi mit dansk ordforåd er vokset.
Gimsinghoved ligger 100 km fra mit atelier og imens jeg kører, husker jeg på det jeg har læst om stedet. Første gang skirves om Gimsinghoved i 1638 af Gimsingpræsten. Stedet er en landsby der tæller i 1787 (200år før jeg føder min datter i Leipzig), fem gårde og 28 beboer.
Gimsinghoved ejes af flere storbønder gennem tiderne og den sidste var Ivar Lundgaard (1884-1969) der er mest kendt for iværksætteri i slagteribranchen. Lundgaard handlede med tyskere, englændere og italiener indtil hans død.
Fra 1970erne af får Gimsinghoved en ny identitet. Nu er kulturen der sætter præg på stedet med koncerter, skulpturer i haven og kunstudstillinger. En af dem er den årlige censurerede efterårsudstilling som Kunstforeningen Limfjorden organiserer.. Jeg søger ind med fire værker fra serien: “Fragile fragmenter”.
Censorerne Esben Hanefeldt, Kirsten Klein og Jens. Chr. Jensen vurderer i weekenden.
To ud af fire værker fra serie “Fragile Fragmenter”
BMMK giver Region Nordjyllands børn og unge mulighed for at møde den udøvende kunstner.
Skoler og børnehaver, der har en kunstner på besøg for at arbejde med børnene i kreative processer, kan få tilskud for at betale kunstnernes honorar. Jeg har været ude med BMMK et par gange de seneste seks år, såsom sidste uge i Thisted Kommune.
“Mød en kunstner” er et projekt, der afvikles hvert år i uge 37 i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning i Thisted Kommune. Det fungerer som optakt til Børnekulturnatten. Flere kunstner er involveret og i år var jeg med første gang.
Det overordnede tema “Fantasiens øje” fik mig til at tænke i helt andre baner end jeg er vant til, når jeg arbejder til dagligt i mit atelier. Der håndterer jeg med kemikalier, pensler, olie og terpentin. Når jeg maler på papir, så bruger jeg vand og maling, som også er produceret anorganisk, altså kemisk.
Men hvordan kan vi lave billeder, når vi slet ikke har alle disse redskaber: pensler, vand, maling?
Jeg tænkte i dogme-regi, ligesom DOGME i dansk filmbranchen. At se muligheder i begrænsningen!
Lige nu har vi efterår og naturen giver os rigelig med farver og former. Ingen ting skulle købes. Alt, hvad vi havde brug for, skulle findes i naturen og genbruges. Vi brugte heller ingen lim, for at bevare billederne. Lige efter billedet var færdig lagt, tog jeg et foto af det. Derefter kunne vi ligge et nyt billede ved at bruge de samme redskaber. Ingen spild på resurser.
Her er et par eksempler på billederne, børn i en alder af 4-5 år har lavet.
Børnene lavede individuelle billeder og fællesbilleder.
Kunst- und Designwettbewerb
Anlässlich 100 Jahre Bauhaus ruft der Papierhersteller IGEPA zum Kunst- und Designwettbewerb auf. In der Wettbewerbsbeschreibung steht unter anderem:
„Kunst ist eine Form des Nachdenkens auf Papier. Deshalb initiiert die Firma Igepa Großhandel. geografisch unmittelbar umgeben von Bauhaus-Geschichte, mit ihrer Expertise in Papier erstmals einen Kunst- und Designwettbewerb.
Walter Gropius nachspürend, gelte es, den 100.jährigen Bauhaus-Gedanken zu bearbeiten, ganz nach dem Motto
Wie lässt sich Funktionalität und Schönheit miteinander vereinbaren?
Im September erfolgt die Auswahl der 15 Finalisten. Im Anschluß findet eine Ausstellung mit den besten Arbeiten im Bauhaus Dessau statt.
Besonders herausragende künstlerische Leistungen werden mit eigenen Kunstkatalogen, gedruckt auf dem Papier Gmund Bauhaus Dessau, honoriert.“
Ich bewerbe mich mit folgenden Arbeiten:
Med glæde modtager jeg fra Frankrig den første UNIKA BOKS.
Denne boks er resultat på samarbejdet med Corinna Weinheimer - Erith, der er en exellent bogbinder.
Jeg mødte Corinna, da jeg besøgte Center for Papirkunst i Blokhus, hvor nationale og internationeale papirkunstner viser deres værker på skiftende udstillinger. Den permanente udstilling alene er et besøg værd. Der viser grundlæggeren af Center for Papirkunst, Bit Vejle, sine mesterlige papirklip i xxl formater. Udover udstillinger byder centrets butik papirvarer, brugskunst og designervarer i særklasse.
Corinna Weinheimer - Erith er født og opvokset i Tyskland. I dag bor og arbejder hun i Frankrig, hvor hun indbinder bøger, laver origami og bokse. Nogle af dem tilbyder butikken i Center for Papirkunst, hvor jeg beundrede Corinnas arbejde første gang, da vi mødtes.
Jeg har stor respekt for håndværket: bogbinderi. Det gør mig glad at deltage i bevaringen af det.
Tænk: For 2-300 år siden var det almindelig at have privat inbundende bøger. Industrialiseringen med start i det 19. århundred og digitaliseringen i det 21. århundred blev den håndindbundne bog fortrængt på et sidespor. I dagens Danmark er der kun et sted, man kan gå i bogbinderlære og det er bevaringsafdeling på det Kongelige Bibliotek.
Corinna og jeg står først i begyndelsen af samarbejdet og vi ved ikke hvor det fører hen. Lige nu arbejder vi på flere udgaver og vi er spændt på samarbejdet bringer.
Design: Annette Falk Lund
Kunsthåndværk: Corinna Weinheimer-Erith
Jeg har 31 malerier med i den aktuelle gruppeudstilling i Galleri Mississippi. Udstillingen er åben fredag, lørdag og søndag i perioden 7.9.-6.10.2019, kl. 13.30-17.
Adressen er Østergade 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm.
Atelier er stedet hvor jeg arbejder til dagligt. Her finder jeg på. Her lægger jeg planer. Her maler jeg til alle tidspunkter i døgnet. Her sker fejl. Her er et rum for eksperimenter, improvisationer og leg. Her dagdrømmer jeg. Her præsenterer jeg nye malerier før de kommer ude i verden. Her kan man købe kunst og tage det direkt med hjem. Her kan stilles alle kendte og alle ukendte spørgsmål.
I nogle perioder står mit atelier åbent for gæster der har lyst til at kigge, snuse og købe.
Det gælder også denne weekend.
Gæster, enkeltvis eller i små grupper (4-5 mennesker) er velkommen til de mere spontane visit fra 10 til 17.
Når større grupper er interesseret i et atelierbesøg, vil jeg anbefale at ringe eller skrive til mig for at aftale et bestemt tidspunkt. Så har jeg f.eks. en gruppe af 16 mennesker på søndag den 1. september kl. 10.
Alle er velkommen!
Aftal en tid for besøg i større grupper (mere end 6 mennesker) eller kom forbi spontan .
Mit telefon er '28657140 og min mail er annette@falklund.dk
Jeg deltager i en gruppeudstilling med følgende kunstner:
Johnny Erbs
Ellen A. Roesgaard
Vibeke Gøtzsche
Annette Kampmann Ilfeldt
Alle er velkommen til ferniseringen på lørdag den 7. september kl. 14-17 i Hvidbjerg på Thyholm.
Hvad jeg tegner, hvorfor og hvordan - alt om tegningen skriver jeg her i mit aktuelle nyhedsbrev.
Nur vereinzelt habe ich das Zeichnen auf dem I-Pad praktiziert. Es waren meist Gesichter und ich hatte viel Spass dabei.
Das digitale Fingerzeichnen hat in unserem Zeitalter seine Berechtigung und ich will nicht ausschließen, dass ich mich zu einen gegebenen Zeitpunkt diesem Medium intensiver widme. Dennoch kehre ich immer wieder zurück zum analogen Zeichnen, was mich seit meiner Kindheit begleitet.
Mir fehlt beim digitalen Zeichnen die Bewegung des Handgelenkes, das Wiegen und Mitgehen meines Körpers.
Wie bei der traditionellen, analogen Handzeichnung kann ich auch auf dem I - Pad verschiedene Werkzeuge auswählen, die oftmals leicht zu bedienen sind und die es mir ermöglichen, vielfältig mit Strukturen und Linien zu arbeiten.
Dennoch ziehe ich immer noch die analgoe Handzeichnung der digitalen vor. Aus purer Gewohnheit? Oder weil ich die verschiedenen Programme nicht so gut kenne und bedienen kann?
Der Radiergummi findet bei mir keine Anwendung. Es gibt keine Stelle auf dem Papier, die zu korrigieren gilt. Nicht weil ich perfekt zeichne, im Sinne von makellos. Mehr aus einer Haltung heraus, dass ich mich im Prozeß befinde und jeder Strich, Punkt und strukturelle Spur meiner Hilfsmittel (Bleistift, Kohle, Kugelschreiber….) seine Berechtigung hat. Ich erlebe nicht selten, das, was ich möglicherweise als Fehler betrachte im Sinne von nicht so gut gelungen, oftmals mich auf neue Ideen bringt. Sogennate Fehler haben ihren ganz eigenen Charme.
Die Versuchung zu bereuen und Etwas rückgängig machen zu wollen, einen Strich, eine ganze Schraffur zu entfernen, ist beim I - Pad sehr groß.
Wenn ich auf Papier zeichne, dann gebe ich mich dem Geschehen voll und ganz hin, ohne Reue. Ich akzeptiere den Verlauf des Schaffens und betrachte jede Phase, besonders auch das Suchen und das “Herantasten” als wertvoll und unbedingt notwendig.
Vi befinder os i en skiftende tid, midt i anden industrielle revolution. Vi står først i starten af denne voldsomme forandring. Hvor omtattende processen vil blive, kan vi kun gisne om. Jeg tænker meget over udviklingen og hvad den gør med os mennesker og samfundet, jeg lever i.
Mine overvejelser, tanker og følelser har sat sig spor i disse malerier. I et gammelt fotoalbum fandt jeg blanke sider. Det robuste, tykke og til dels sorte papir egnede sig fortræffelig til mine hensigter når jeg maler med gouache og meget vand.
Billederne har titler som “Dommedag”, “Unschlagbar” und “Memento mori”.
So einen heissen Sommer wie 2018 habe ich nicht einmal in den 70ern, als ich Kind war, erlebt.
Noch vor ein paar Wochen, an kühlen Abenden, erinnerte ich mich an die heisse und stille Luft des letzten Sommer.
Dabei entstand diese kleine Serie, gemalt mit Gouache auf Steinpapier.
Pina Bausch, die in Solingen geborene Tänzerin und spätere Gründerin des Wuppertaler Tanztheaters hat mir mit ihren Vorstellungen von Kunst die Augen geöffnet.
In diesem kurzen Zitat ist Alles gesagt:
„Das Tanzen muss einen ganz anderen Grund haben als bloße Technik oder Routine. Es geht darum, eine Sprache zu finden mit Worten, mit Bildern, Bewegungen, Stimmungen, die etwas von dem ahnbar macht, das immer schon da ist, aber es ist ein sehr, sehr schwieriger Prozess, es sichtbar zu machen. Ich fühle immer, dass es etwas ist, mit dem man sehr vorsichtig umgehen muss. Es geht nicht um Kunst, auch nicht um bloßes Können. Es geht um das Leben und darum für das Leben eine Sprache zu finden.“
Dieses Verständnis von Kunst spricht mir aus dem Herzen und Verstand.
Es genügt nicht, schon so und so lange einer künstlerischen Tätigkeit nachzugehen. Es genügt nicht, irgendwann einmal eine Akademi absolviert zu haben oder gerade jetzt dort ein- und auszugehen. Es genügt nicht mit einem mehrere Seiten umfassendes Curriculum Vitae zu wedeln. Es genügt nicht als Künstler/in irgendeinen Stil zu finden, an dem Kunstkäufer und Kunsthändler einen wiedererkennt. Es genügt aber auch nicht, ein paar Monate einen Malkurs auf der Abendschule besucht zu haben oder mit Farbtüpfelchen die mallorquinische Landschaft zu erobern.
Es geht darum das Wahrhafte zu erkennen und es versuchen sichtbar zu machen. Deshalb ist es mir wichtig bei allen Bildern, die ich male, ob im Miniformat oder großflächig, ob in narrativer oder abstrakter Weise, dem Augenblick gebührend das Leben in all seinen Facetten zu besprechen.
Artmoney er kunstpenge, valuta til at handle med, der hvor de accepteres.
For mig er Artmoney også en måde at eksperimentere. Jeg prøver nye teknikker af, Legen og det uforpligtende møde med farven og papiret står i fokus.
De små billeder i formatet 18x12cm er en unikt gave jeg vil anbefale.
På internetsiden www.artmoney.org kan man læse om historien af kunstprojektet. Der findes de forskellige kunstner der laver artmoney. Jeg har en profil der med nye artmoney.
Også i min webshop er de nye artmoney for 200 kr. stykket.
artmoney 21-04-19
“den lille prins
“
gouache on steenpapir
Kunstforeningen på Gentofte Rådhus har spurgt, om jeg vil lave en udstilling hos dem.
Jeg har valgt gouaches, oliemalerier og silketryk, en blanding af de materialer og motiver jeg har arbejdet med de sidste tre år.
Gouaches er malerier med narrative motiver. Materialet er enten sort pap, taget ud fra et gammelt fotoalbum eller hvidt Steinpapier.
Oliemalerier stammer fra en serie jeg kalder “Never ending story” og er blevet til imens jeg lyttede til “Tusind og en nat”, der først for nogle år siden er oversat fra arabisk til dansk af en kvinde der bor på Amager.
Den digitale silketryk er i forskellige formater med motiver fra mine artmoney. Nogle er spændt op på bomuldslærred, andre hænger langs væggen med magnetrammer foroven og forneden.
I går kom en gæst op af indkørslen, lidt forsigtig da. Jeg tror, det var kl. 18 og jeg var i haven. Så siger manden, der bærer navnet Arne, at der stod AABEN og om man kan se KUNST her. Han sad stadig i sin store blå bil med skiltet BETTERØV foroven. Jeg smilede og bød ham velkommen. Arne kom ind i atelier og var begejstret, gik rundt og udbrød hvor gode billederne er og at man ikke forventer sådan noget her, ved vejen. Arne spurgte efter priser og han kommenterede billederne han især kunne lide. Manden bakkede med bilen og slutreplikken var: "Købe kunne han ikke nu, men han vil ikke love, at ikke komme forbi igen."
Mit atelier står åben for gæster lørdag den 15. juni kl. 10-18 lige ind fra Amtoftvejen med nummeret 34 hvor Feggesundfærgen sejler til Mors.
Jeg deltager med 10 artmoney i denne udstilling.
International Artmoneyudstilling
hos ”Art Collection” på Bornholm, 31.maj til 28.juni 2019
”Art Collection”, Bornholm åbnede i 2018 i Aakirkeby som et kunstnerkollektiv med galleri, kunstbutik og en lille kunstskole,
Ich habe in den letzten 30 Jahren intensiv mit narrativen Motiven gearbeitet.
Die Erzählung ist das Treibmittel, was den Schaffensprozess am Laufen hält. Nicht selten sind Farbwahl und Komposition diesem Drang eine gute Geschichte zu erzählen, untergeordnet. Manchmal fügen sich Elemente wie Farbe, Linien, Komposition zu einem Grossen und Ganzen, dass zusammenhängt und mit der Erzählung auf Papier und Leinwand einhergeht.
Die Figuren sollen erkennbar sein. Zumindest in ihrem Wesen, auch wenn nicht in ihrer Kleidung oder Frisur. An der Körpersprache meiner zweidimensionalen Protagonisten könnte der Betrachter sein eigenes Erlebtes in irgeneiner Form wiedererkennen.
Schon immer gab es nichtfigürliche Passagen in meinen Bildern. Der Schritt zur endgültigen Abstraktion ist länger als gedacht. Ihn zu gehen: dafür brauche ich Jahre.
Die Krönung dabei ist das blinde Zeichnen, also mit geschlossenen Augen zu kritzeln. Nicht zu verwechseln mit der BLINDZEICHNUNG, einem Bild, welches ich zeichne, mit einem konstanten, aufmerksamen und ausschliesslichen Blick auf das Motiv.
Beim Blind-Zeichnen geht es mir um das Augenblickliche, das Unwiderrufliche festzuhalten. Die Intuition ist hier das Treibmittel im Schaffensprozess.
Når jeg er færdig med at male billeder med gouache på Steinpaier er der kun et spørgsmål tilbage:
Hvilken ramme tjener billedet bedst?
Skal rammen være mørkt eller lyst, med almindelig eller det fine museumsglas. Er det bedst at billedet svæver i rammen, eller skal den sidde på bagsiden med passpartout omkring. Eller hvad med en ramme helt uden glas som f.eks. LA FALK-magnetrammen? Jeg har prøvet de fleste varianter. og benyttet mig forskellige rammebutikker både i hovedstaden og i provinsen.
Her er et par eksempler og der findes flere i min webshop.
Jeg har nye plakater i format 60x84cm.
Landskabsmotiver er fra Limfjorden, der hvor jeg maler til dagligt.
Rammerne har jeg prøvet for første gang. De er uden glas og kaldes LA FALK - magnetrammer..
